Om FK Distribution

Hvem er FK Distribution

Forbrugerne i centrum

FK Distribution formidler husstandsomdelte reklamer og ugeaviser til de danske forbrugere. Vi er i en rivende udvikling med at transformere os fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret postal-virksomhed med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren. Vi står blandt andet bag NejTak+ ordningen.

Som Danmarks største private distributionsvirksomhed inden for husstandsomdeling, har vi siden første husstandsomdeling i 1965 været igennem en betydelig udvikling. Vores produkter tager udgangspunkt i forbrugernes ønsker, og vi har udviklet en række løsninger, som gør det muligt for forbrugerne at vælge, hvornår og hvordan de ønsker at læse tilbudsaviser og reklamer.

Vores mange forskelligartede produkter og services inden for forbrugerkontakt gør, at vi er jobskabere på flere forskellige områder, herunder administration, online-udvikling og logistik. Det betyder, at vi har en alsidig arbejdsstyrke, der rækker lige fra teenagere til pensionister og med mange forskellige nationaliteter repræsenteret.

I alt beskæftiger FK Distribution ca. 350 funktionærer og produktionsmedarbejdere i vores afdelinger i Taastrup, Tilst, Esbjerg og Svendborg, samt ca. 9.000 omdelere fordelt over hele landet. FK Distribution er datterselskab af den børsnoterede koncern North Media A/S.

FK Distribution er medlem af Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder.

Læs mere: Om FK Distribution

 

Omdeler

Under FK Distribution er Omdeler, som har ansvaret for alt som vedrører vores omdelere.

Omdeler står for al annoncering, rekruttering, ansættelse, onboarding og fastholdelse af alle vores omdelere. Dette er med til at sikre, at nye omdelere får en god start og de rette forudsætninger for at lykkes i jobbet. Fokus er bl.a. at skabe gode rammer, tydelig kommunikation og en stærk opbakning, så vores omdelere kan levere den bedste kvalitet.

 

Sammensæt din helt egen reklamepakke med NejTak+

Med NejTak+ er det muligt for forbrugerne selv at skræddersy deres reklamepakke. Fravælg enkelte uønskede tilbudsaviser uden at gå glip af de ønskede tilbud, og skån miljøet for unødigt papir- og kemikalieforbrug.

Ved at tage udgangspunkt i forbrugernes ønsker sikrer vi, at vores produkter altid er målrettede, således at detailhandelen får mest muligt ud af deres marketinginvestering.

Tilmeld dig: NejTak+

 

Minetilbud.dk – online læsninger af tilbudsaviser

I takt med at flere og flere forbrugere ønsker online adgang til tilbudsaviserne, har vi udviklet digitale løsninger på minetilbud.dk, som giver adgang til digital læsning og søgning efter tilbud via smartphone og tablet.

Læs reklamer online: MineTilbud